Kirkeåret har i sin form påsken som centrum. Påsken var den første højtid, som oldkirkens kristne fejrede. Alle dage har en liturgisk farve, som bestemmes af, hvor i kirkeåret dagen ligger, og alle søndage har navn efter placeringen i kirkeåret. I mange kirker bærer præsten en messehagel i den relevante liturgiske farve under dele af gudstjenesten, men det er ikke obligatorisk.

Advent: Den første søndag i advent er den første dag i kirkeåret. Adventstiden strækker sig over fire søndage som en forberedelse til julens fejring af Jesu fødsel.

Helligtrekonger: Ved Blistrup Kirke er der tradition for at fejre dagen med kaffebord.

Kyndelmisse: Ordet kyndelmisse kommer af det latinske missa candelarum, som betyder "lysenes messe". I gamle dage var det den dag, hvor de lys, der skulle bruges i kirken, blev indviet. I vor tid kan dagen ses som en fejring af, at sollyset efter vinteren vil få mere magt på den nordlige halvkugle.

Fasten indledes med fastelavn, der varsler de fyrre dages faste op til påskenat, hvor man i oldkirken holdt dåbsgudstjeneste. I protestantismen er det ikke væsentligt, om man faster eller ej. I Blistrup Kirke fejres fastelavn med en gudstjeneste med dåbsjubilæum for de femårige, som får en gave af kirken. Fra kirken gås der i procession til Blistrup Brugs, hvor der slås katten af tønden.

Påsken: Ifølge Det Nye Testamente døde og genopstod Jesus under den jødiske påske. Vi fejrer påskedagene som en fortløbende fortælling, der indledes palmesøndag og afsluttes 2. påskedag. Påsken er højtiden med den vel nok smukkeste festdag af dem alle: Påskedag!

Pinsen: Her fejres Helligåndens komme. Pinsen betegnes også som kirkens fødselsdag, og mange steder er der udendørsgudstjenester 2 pinsedag. Her i området holdes den udendørs gudstjeneste på Søborg slotsruin 2. pinsedag kl. 10.30. Er vejret dårligt, flyttes gudstjenesten til Søborg Kirke.

Sankthansaften fejres i Blistrup Kirke med gudstjeneste kl. 19.30 med efterfølgende sammenkomst omkring sankthansbålet i præstegårdshaven med sang og lidt at spise og drikke.

Høsten blev førhen fejret med en høstgudstjeneste i Blistrup Kirke, hvor bonden kunne takke Gud for høsten. I dag takkes der stadig for de goder, som kan sættes på bordet hver dag, men fejringen sker med en gudstjeneste en søndag i sensommeren, hvor traditionen med offergang, hvor menigheden kan lægge penge i offerskålen på alteret, er fastholdt. Efter gudstjenesten er der fest i præstegårdshaven med frokost og musik.

Allehelgensdag afholdes en aftensgudstjeneste, hvor mange kommer i kirke for at mindes de døde. I Blistrup Kirke læses navnene på de medlemmer af menigheden, der er døde siden den foregående allehelgensdag, op fra prædikestolen.