4 apokryfe nytestamentlige tekster – studiekreds i Blistrup Kirke
 
Hvad er det med at nogle tekster er valgt til og andre fra? Og hvorfor er det sådan?
Skrifterne til Det Nye Testamente blev udvalgt og samlet i 367 e.Kr. Biskop Athanasius i Alexandria omtaler samlingen på 27 skrifter i et påskebrev til Egyptens menigheder. At Det Nye Testamente skulle indeholde netop disse 27 blev senere bekræftet ved et kirkemøde i Rom 382 e.Kr. og igen i Karthago i 397 e.Kr.
Da de 27 skrifter blev udvalgt, var der andre skrifter, som ikke kom med. Det er dem, der senere har fået betegnelsen de nytestamentlige apokryfer. I form og indhold minder de i vis udstrækning om de nytestamentlige skrifter.
Der har været forskellige motiver til at skrive apokryfe skrifter. For nogles vedkommende har det handlet om et ønske om at få svar på spørgsmål, som ikke behandles i Det Nye Testamente. Det gælder for eksempel beretninger om Jesu barndom og om Mariæ liv. Nogle er sandsynligvis blevet til for at erstatte den erotisk betonede hedenske litteratur. Mange er også blevet til ud fra et reelt ønske om at være til opbyggelse.

Til studiekredsen i maj er udvalgt fire tekster. Det er svært at få fat i teksterne. Det eneste, vi kan henvise til, er bibler af ældre udgaver. Som e-bog fås denne:
Nytestamentlige Apokryfer af Jørgen Ledet Christiansen og Helge Kjær Nielsen (er til salg på www.saxo.com)
– men studiekredsen kræver ingen forhåndsviden.

Onsdag den 1. maj kl. 19.00: Jakobs protoevangelium.
Jakobs proto- eller forevangelium er en apokryf fra tiden 150-200 e.Kr. og kendes fra mange håndskrifter. Titlen "forevangeliet" skyldes, at udgiverne betragtede det som en indledning til Markusevangeliet, eller en forhistorie til Matthæus- og Lukasevangeliet.

Onsdag den 8. maj kl. 19.00: Hebræerevangeliet.
Hebræerevangeliet er et kristent skrift antagelig fra 100-tallets første halvdel, kun kendt fra citater hos kirkefædrene. Selve navnet antyder, at skriftet har rod i jødekristne menigheder; muligvis stammer det fra Egypten. Hebræerevangeliet har øjensynlig været lidt kortere end Matthæusevangeliet og har som indledning fortalt om Kristi inkarnation og dåb. Centralt placeret er Jakob, Jesu bror, den senere leder af den jødekristne menighed i Jerusalem; han beskrives som det første opstandelsesvidne.

Onsdag den 15. maj kl. 19.00: Egypterevangeliet.
Egypterevangeliet, titlen på et apokryft evangelium fra midten af 100-tallet e.Kr. De overleverede fragmenter viser et asketisk præg, bl.a. ved at afvise ægteskabet.

Onsdag den 22. maj kl. 19.00: Det ukendte evangelium.
Det ”ukendte evangelium”, Thomasevangeliet. I 1945 fandt ægyptiske bønder en krukke med 52 oldkristne håndskrifter, samlet i 13 bøger – heriblandt Thomasevangeliet. Spørgsmålet for forskere var nu, om det var ægte Jesus-ord og om Jesus havde en hemmelig lære.

Tilmelding til sognepræsten i løbet af april på thvb@km.dk.