Tirsdag den 9. juli kl. 20.00: Koncert i Kirkeladen med Anna Egholm, violin, og Filip Strauch, flygel.

Violinisten Anna Egholm har gjort sig bemærket, fra hun var ganske ung. Hun har vundet talrige konkurrencer i Danmark og Skandinavien og været solist med symfoniorkestre i flere nordiske lande. I 2017 vandt hun den internationale violinkonkurrence Ginette Neveu i Frankrig og i 2018 vandt hun anden pris i Ysaÿe-konkurrencen i Belgien. 7. juli 2019 tildeles hun Folmer Jensens Musiklegat i Tivoli, hvor hun er solist med CPH PHIL. Anna Egholm har studeret tre år i Schweiz og regner med at fortsætte sine studier i udlandet.
Hun bliver akkompagneret af pianisten Filip Strauch, med hvem hun har været på flere turnéer, bl.a. i Slovakiet, Filip Strauchs hjemland. Filip Strauch er tilsvarende prisbelønnet og har optrådt som solist og kammermusiker i mange lande, men har boet i Danmark de senere år.
Sammen spiller de romantiske sonater af bl.a. Franck og Ravel.

Søndag den 21. juli: Klaverkoncert i Kirkeladen med pianisten Nina Kavtaradze, der spiller Beethovens sonate nr. 30 i E-dur, opus 109, første sats  af Saint-Saëns klaverkoncert nr. 2 i g-mol i bearbejdelse for ét klaver af Georges Bizet samt opus 28 af Chopins 24 Præludier.

Tirsdag den 13. august kl. 20.00: Koncert med det nystartede ensemble "Air de Bravour" sammensat af organisten Lars Nielsen Sardemann og trompetisterne Mikkel Jens Berrig og Bo Fuglsang.