Fredagsmøder kl. 10-12 i Blistrup Kirkelade

Fredagsmøder kl. 10-12 i Blistrup Kirkelade

Fredagsmøder kl. 10-12 i Blistrup Kirkelade

# Ukategoriseret

Fredagsmøder kl. 10-12 i Blistrup Kirkelade

4 GRATIS FOREDRAG:       

1. foredrag: 7. marts kl. 10-12 –  

Prinsesse Eleonore-Christine af Schaumburg-Lippe fortæller om sin morfar Poul Johansen, kongelig fotograf. 

Poul Johansen var Kongelig hoffotograf frem til sin død i 1973. Han stod i lære hos den prominente danske fotograf Peter Elfelt, og senere i livet overtog han blandt andet Peter Elfelts firma, da Peter Elfelt gik bort. 

Et tæt venskab opstår mellem Poul Johansen og Kong Frederik den 9. af Danmark, Dronning Margrethes far. Brevvekslingen og de mange smukke fotografier er med til at vise det venskab, som opstod gennem årene. Under 2. Verdenskrig var Poul Johansen blandt andet med til at fælde Anti-sabotage-chefen Ejnar Krenchel, og ikke mindst blev han af den danske udenrigstjeneste i 1964 sendt til Grønland for at fotografere. 

Foredraget holdes med en masse skønne kongelige billeder, som Poul Johansen fotograferede i sit spændende liv.  

Folder kan downloades her>>  


2. foredrag: 4. april 2025 kl. 10-12 – 

Eventyrer og specialist i international naturbeskyttelse Birgith Sloth fortæller om sit arbejde. 

Den første april 2024 var det 47 år siden Birgith Sloth startede sit arbejde med beskyttelsen af udryddelsestruede arter dyr og planter. Det blev bestemt ikke til nogen aprilsnar. Arbejdet har bragt hende rundt i verden og helt ud i felten, der hvor kun Moder Natur hersker, og hvor man føler dyb ydmyghed, såvel som til de bonede gulve, hvor politikerne træffer beslutning om fremtiden for vores fælles natur. 

Hvordan har udviklingen været over de næsten fem årtier? Det og meget mere får man Birgith Sloths bud på i billeder og ord.

Folder kan downloades her>>   


3. foredrag: 9. maj kl. 10-12 – 

Mads Th. Haugsted fortæller om badehotellerne – 
og især Rågeleje Bade- og Turisthotel. 

Du har sikkert også fulgt serien "Badehotellet" på TV2, men vidste du, at Rågeleje faktisk også havde sit badehotel, og at det var en kæmpe succes?

I Danmark dukkede de første badehoteller op omkring 1880. Som et resultat af borgerskabets stigende bevidsthed om sund livsstil og som modsætning til det "usund" byliv tog man på kurophold, drak rent kildevand, iførte sig lette sommerlige, men tækkelige gevandter. 

I 1906 byggedes den første udgave af Rågeleje Badehotel; det blev i 1909 forlænget mod nord og fik et prangende nyt navn "Rågeleje Bade- og Turisthotel".

Vi ser på badehotellernes historie i Danmark, hvor Rågeleje egentlig var ret tidlig ude, og vi følger det lokale hotels skæbne frem til 1950'erne, hvor det brændte ned. En epoke var dermed slut.

Folder kan downloades her>>     


4. foredrag: 6. juni 2025 kl. 10-12 – 

Ruth Brik Christensen fortæller om KFUMs Soldaterhjem. 

I dette foredrag deler Ruth Brik Christensen sine oplevelser med og blandt udsendte danske soldater.

Som leder af KFUM's Soldaterhjem i krigszoner har Ruth ikke blot bagt brød, kager og brygget kaffe, men hun har også været en støttende skulder og har givet glimt af kristendommens trøst og budskab om kærlighed.

Foredraget giver indblik i Ruths tid som lederpå soldaterhjemmet i Irak, to forskellige steder i Afghanistan og i Libanon. I Afghanistan stod hun blandt andet i spidsen for at åbne et nyt soldaterhjem, hvor hun ikke havde andet end et telt til at begyndede med, men blev en succes blandt både danske og udenlandske soldater.

Folder kan downloades her>>    




Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Sognepræst Tina Hastrup von Buchwald (kbf)
Blistrup Kirke, Kirkevej 14 C, Blistrup, 3230 Græsted
Tlf. 4871 5176 - Mail: thvb@km.dk

Blistrup Kirkes MobilePay: 77188